fredag den 24. februar 2012

Tør du at kaste dig ud på bar bund?

Jeg har gjort det igen - kastet mig ud i noget ukendt uden nogen forbehold. Ikke én gang har jeg overvejet konsekvenserne af det. Nogen vil mene det er dumt andre modigt. Anyway!

Det meste af min tid går med at lære, lære, tænke, forstå, lære, prøve, prøve, forsøge igen og lære endnu mere. Sådan er det som regel, når vi kaster os over noget nyt. Jeg må indrømme, mit hoved er ved at sprænges af al den viden og læring der er.

Jeg ELSKER viden. Det er nok et af de områder, hvor jeg er aller mest grådig. Min stræben efter viden driver mig til at tilegne mig mere og mere brugbar viden - og så lidt mere.

Nu er det sådan, at jeg har brugt alt hvad jeg har tilegnet mig af viden (bilder jeg mig ind). Hver og en information er brugt i jagten på at lykkedes med mit projekt og mine ønskede resultater udebliver. Hvad nu? Er jeg dum, ikke i stand til at omsætte viden til praktisk, ikke dygtig nok? Hvad er der galt?!

Forhåbentligt ingen ting. Det er i hvert fald, hvad jeg fortæller mig selv. Jeg er af den overbevisning, vi kan stirre os blinde på nogle ting og glemme at træde et skridt tilbage. Det vil jeg nu prøve. Selvom det er svært for mig..

Jeg vil endda spørge om hjælp - ikke en disciplin jeg er verdens mestre i endnu. For mig er det en sårbar proces at bede om hjælp. Så det sagt og jeg behøver ikke længere frygte, at nogen kommer og tager mig på fersk gerning i forhold til det.

For at komme til sagen:
Jeg driver en online legetøjsbutik (mit projekt), der sælger legetøj for børn og barnlige sjæle. Her har folk mulighed for at spille gratis spil, finde sjove lege og selskabslegefind gaver til børn, følge legetøjets eventyr på legetøjs blog, køb badeænder, køb bamser, køb pirater, køb sæbebobleudstyr, finde sæbeboble opskrift og meget, meget mere.

Denne legetøjsbutik har til hensigt at bryde med de normale måder at gøre tingene på. Her er tænkt i universer. Du som bruger af siden, skal kunne føle en forskel, for hver gang du klikker dig ind i et nyt 'område' (fra bamser til badeænder fx.). Om det virker ved jeg ikke. Her kommer du nemlig ind. Hvad er dine umiddelbare tanker når du ser siden? Fungerer den eller ej?
Al feedback er velkommen. Du kan skrive til mig på mail eller i kommentarfeltet.

Jeg vil tage imod dine guldkorn med kyshånd.