Tør du gå glip af en sexologs saftige viden?

Bliver Joan Ørting erstattet af en ny og yngre model? Jeg har i hvert fald lagt mærke til en skarp konkurrent til hende i div. medier. En anden sexolog med meninger. Nemlig Maj Wismann. Hende har jeg været så heldig, at få fingrene i og stille 5 spørgsmål om at bidrage. Her er hvad den ene Maj sagde til den anden Mai:

Hvad vil det for dig sige at bidrage?
At bidrage er for mig er et stort privilegium. Det at jeg “har noget” som i den grad kan tilføre andre mennesker værdi værner jeg om på den positive måde og betragter som en gave som jeg skal dele ud af. Jeg har fundet min rette plads og er så enormt heldig at jeg faktisk i en forholdsvis ung alder har fundet min passion og heldigvis så hænger den sammen med det jeg er god til bl.a. at formidle viden om, hvordan man får det gode kærlighedsliv og masser af livsglæde deriblandt at håndtere sig selv som menneske. At bidrage til min verden, min familie og min kæreste er for mig utrolig vigtig. Jeg ved, at alt hvad jeg giver ud er ringe i vandet og at kærlighed er inde i mig og jeg kan så vælge at holde den der eller lade den få udtryk som andre mennesker kan få glæde af. Jeg vælger det sidste. Kærligheden er noget vi søger efter konstant lige indtil det går op for os, at kærligheden ikke er noget vi skal have, det er noget vi skal give, hvis vi vil og så kan vi være heldige at den er gengældt. Som udgangspunkt er bidrag noget, der kommer fra mig selv, men jeg formidler faktisk også tit andres bidrag og budskaber videre, f.eks. når jeg får andre til at sponsorere gaver til min online klub, Klub Kærlighed, som mine medlemmer så lige pludselig får med posten. En bog, to gode film, et abb. på et eller andet, en række sessioner ved en eller anden klog coach osv. I min verden kan jeg slet ikke leve uden at bidrage, og ja, jeg ved det lyder som om jeg er en værre helligmås, men nogle gange så vælger jeg også at bidrage til mig, så jeg også selv fylder mig selv op og det er vel også en form for bidrag.

Hvad gør du for at bidrage?
Helt konkret så bidrager jeg i min forretning med fripladser i min kvindegruppe, der er altis to fripladser, hvis jeg køre med fuld belægning. Derudover så tilbyder jeg f.eks. studerende 50% rabat i min klinik, det er ikke noget jeg skilter med, men jeg har altid et par rabat forløb kørende og faktisk også friforløb. Altså hvor man kan ansøge om at få 10 sessioner gratis. Derudover sponsorerer jeg mange gaver til gode formål og har f.eks. også lige ansat et par unge fra det lokale gymnasium til operation dagsværk dagen, hvor de skal dele flyers ud i hele Nyborg for Klub Kærlighed. Jeg har også min gratis og anonyme brevkasse og så er jeg et gavmildt menneske. Jeg prøver at være det menneske, som jeg gerne selv vil møde, når jeg oplever tvivl og har brug for hjælp, om det er personligt eller professionelt.

Hvem bidrager du til og hvordan?
Samme svar som foroven.

Hvis du skulle bidrage på en ny måde hvordan ville du så gøre det?
Jeg har en drøm om at starte et klinikhus i Nyborg, hvor dem, der lejer sig ind skal lægge f.eks. 5 gratis sessioner som en del af lejekontrakten, så alle os, der er i fællesskabet har to faste dage om mdr. hvor vi tilbyder gratis hjælp inden for hvert vores felt. Lidt lige som den der gratis advokatbistand man kan finde nogle steder, så skulle det her bare være med rådgivning, hvor man kunne være anonym. og så har jeg en drøm om at starte en gratis barselscafe op i det næste år, men om det kan lade sig gøre i praksis arbejder jeg stadig på. Som småbørnsfamilie og specielt som nybagte forældre er man i et af de mest sårbare tidspunkter i ens liv og en fast dag med barselscafe med forskellige emner inden for kærlighed, parforhold og seksuelitet ved jeg ville falde på et tørt sted.

Hvordan kunne vi blive bedre til at bidrage til hinanden som du ser det?
Jeg synes jeg ser rigtig mange der bidrager i min hverdag. Jeg tror virkelig, at hvis vi skal blive bedre til at bidrage, så skal vi blive bedre til at prioriterer os selv højere så vi som individuelle mennesker får meget mere overskud som igen vil smitte af på vores omgivelser. Vi er nødt til at passe på os selv inden vi kan give oprigtigt til andre. Og så ser jeg faktisk en lidt skræmmende og stigende tendens til at priserne på forskellige ydelser skrues i vejret helt vildt, og det er jo ganske fint at have gode priser i ens forretning, ingen tvivl om det, men jeg kunne godt tænke mig at se mere af “Hey, jeg tilbyder lige en gratis mentor ordning – skal du med?”.  At vi giver mere af os selv, og bliver bedre til at hjælpe hinanden og give mere i vores relationer. Hvis vi alle gjorde det og samtidig passede bedre på os selv, så tror jeg på, at vores verden måske ville være et lidt mere rart sted at være.

Jeg kan afslører, at du kan finde meget mere om Maj på http://www.websexolog.dk/ hvilket jeg varmt kan anbefale. Maj er en af de kvinder, jeg selv følger i smug.

Sådan holder du gang i inspirationen

I dag ligger jeg og flyder i min store seng, med min lille lyserøde PC. Faktisk er jeg godt begravet i farverige puder og dyner. Jeg stikker kun næsen ud fra mit skul, når jeg skal på toilettet eller have noget mad. Det er ikke fordi, jeg er omgivet af snotklude og et termometer, at jeg opholder mig her (det er sjældent, at sygdom kan holde mig i sengen).

Når sandheden skal frem, er jeg ved at skrive mit første foredrag. Normalt ville jeg ha' sat mig ved et bord, med papir og kuglepen og meget skoleagtig arbejde mig fremad efter modeller. Det er bare ikke mig. På nogen måde. Jeg føler mig begrænset af det. Resultatet af mit arbejde, ville dog kunne tilfredsstillet mine gamle skolelærere - det er bare ikke dem, jeg vil tilfredestile eller holde foredrag for..

Derfor har jeg taget den beslutning, at jeg mindst en gang om ugen, vil side et nyt sted og arbejde - på den måde kan jeg forny mig, tænke nye tanker, få nye input. Det kan så nemt blive en vane, at sidde det samme sted og arbejde. Måske uden jeg har lagt mærke til det, tænker jeg også de samme (kedelige og uinspirerede) tanker.
Hvad med dig, hvordan får du dine mest geniale idéer?

Indiansk cirkel, drømmetydning og noget der ligner børnetegninger

Den weekend vi lige har forladt, brugte jeg på noget helt særligt. Noget jeg ikke har prøvet før - kun hørt en smule om. Nemlig drømmetydning.
Når sandheden skal frem, havde jeg ikke sat mig ind i, hva' pokker jeg skulle opleve i weekenden. Tænkte blot at drømmetydning lød alternativt, spændende og som en god mulighed for at grine mig igennem en hel weekend.

Nogle dage inden worshoppen modtog jeg en mail med nogle praktiske informationer, hvor der blandt andet stod, at vi skulle side i en indiansk cirkel og lave nogle øvelser. Indiansk cirkel? Interessant, tænkte jeg.. Et kort øjeblik overvejede jeg, om det var værd at tage på denne workshop. Det der-sens indianske cirkel lød alligevel lidt mærkeligt! Og måske var det en brøkdel af underlige ting, jeg ville blive udsat for?

Mødet med den indianske cirkel
Med fare for at jeg er helt galt på den, vil jeg påstå, at en indiansk cirkel er at side i rundkreds. Jeg så i hvert fald ingen forskel. Det eneste iøjenfaldende var en bunke indiske puder, der var stablet oven på hinanden i midten af cirkel. På toppen af puderne lå et stort fad og 3 lotus blomster lysestager med levende lys. Indiansk cirkel = spirituelt udtryk for en almindelig rundkreds i mine øjne.
Ret mig meget gerne i kommentarfeltet hvis jeg tager helt fejl!

Drømmetydningens kunst
Af alle de øvelser vi blev guidet igennem, har jeg valgt en ud, som jeg vil dele med jer. Øvelsen gik i al sin enkelthed ud på at tegne en drøm, du på et tidspunkt har drømt i dit liv. Dernæst skulle vi fortælle om vores drøm/tegnen til en anden. Da vi havde fortalt færdigt, var lytterens fornemmeste opgave at stille alle mulige og umulige spørgsmål. Hvad betyder x? Hvis du nu fortæller din drøm herfra og undlader det element, hvad sker der så? Hvis vi vender tegningen på hovedet, hvad ser du så? Ect.

Her er tegningen af min drøm:

Min drøm beskrevet i ord:
Den drøm jeg valgte at arbejde med, drømte jeg tilbage i 1. klasse. Den handlede om, at jeg var nede i mit klasselokale og jeg var udenfor flokken. Jeg følte mig simpelthen ikke velkommen. Det var tydeligt for mig at se, hvilket fantastisk fællesskab de andre havde. De grinte, legede, havde tillid til hinanden og kunne virkelig godt lide hinanden. De var badet i lys og lykke, mens jeg selv sad i mørket og frøs. Det skar i mit hjerte, at jeg ikke var den del af al det lækre mine klassekamerater var omgivet af og derfor forlod jeg klassen. Jeg gik gennem en kold glasgang. Alene og nedtrykt.
Min vandren førte mig til skoletandlægen. Faktisk var det mig, som stod i den hvide kittel badet i tandlægelyset. Jeg havde magt. Magt over de andres skoleelevers tænder - for hvis jeg havde lyst, kunne jeg bore løs i deres tænder. Hvilket jeg gjorde. Så kunne de lære det!
Jeg fandt en umiddelbar tilfredsstillelse ved at stå i rampelyset - jeg elskede opmærksomheden og tilliden børnene viste mig, men jeg vidste at jeg fik den af forkerte grunde. Det var ikke mig som person de så op til, men den autoritet jeg havde som tandlæge.
Her vågner jeg. Eller i hvert fald kan jeg ikke huske mere af den drøm.

Vedkommende der lyttede stillede en masse spørgsmål og sådan kom den nye tegning af drømmen til at se ud:
Og hvordan skete det? Jo, tegningen tog udgangspunkt i præcis den samme drøm. Denne gang havde jeg fået til opgave, at koncentrer min energi om de vigtigste elementer i min drøm - de steder i drømmen, som jeg oplevede, der virkede stærkest på mig.
Indenfor coachingens verden ville vi sige, at vi havde arbejdet med skyggesider (de sider vi ikke vil vedkende os selv) og lavet et mønsterbrud (set kvaliteten af at være på den måde, jeg ikke ville være).
Jeg gik fra at være pinlig over at havet drømt jeg smadrede andres tænder, til at stå ved mig selv og mit eget lys.
Jeg var ikke udenfor i klassen. Vi var blot forskellige. En af de kvaliteter mit drømme jeg repræsenterede var mod - det brugte jeg til at forlade klassen, for at finde min vej. Finde mig. Undervejs i den proces med at finde mig selv, fandt jeg min egen jordforbindelse og slog rødder (hvis tegning nr. 1 ses på hovedet, vil det gule der skal være spotlys på mig hos tandlægen, ligne en nedefra kommende kilde af lys). Denne jordforbindelse gjorde, at jeg blomstrede og fandt frihed, kærlighed og støtte til at fastholde disse to værdier i mit liv.

Jeg vil påstå at drømmetydning er selvudvikling på højt plan. Det er ikke bare en drøm. Der er lærerige budskaber at hente. Denne drøm viste mig tydeligt et mønstre, jeg har i mit liv, som jeg kan spore helt tilbage til mine tidligste barndomsår. Når jeg føler mig udenfor eller anderledes end andre, bliver jeg optaget af at få anerkendelse for mine handlinger og når jeg får den anerkendelse, føles det helt tomt alligevel! Når jeg tør stole på mig selv og ikke betvivle min værdi her i livet, stråler og blomstre jeg, hvilket har den bivirkning at jeg skaber små og store mirakler.

Gad vide hvad der vil ske, hvis vi begyndte at snakke om drømme? Hvad nu hvis børn ikke skulle holde på deres sjove, skøre, uhyggelige, voldsomme og indsæt selv flere ord drømme? Måske ville vi få mere hele mennesker?

NB: Service meddelelse til de nysgerrige. Ved at klikke på dette blogindlægs titel, kommer I direkte over på Gittes hjemmeside. Gitte er den kvinde, som ledte denne workshop, jeg har skrevet om.

Der kom et brev

Eller faktisk kom der to. To breve kun til mig. Jeg elsker at få post! Særligt når det er uventet postkort fra veninderne. Denne gang var det dog post i den mere alvorlige ende.. Det var firmapost - Er selvstændig, hvis jeg har glemt at nævne det tidligere.
Et brev fra banken og et fra en anden virksomhed (jeg har valgt, ikke at offentlige gøre navnene på virksomhederne). Min første tanke var: bare der ikke er noget galt!

En smule nervøs får jeg åbnet de to breve og læst dem igennem. Jeg går fra at være nervøs, til ikke at kunne få vejret..
Hvis jeg skulle vælge, hvilke af de breve jeg syntes var sjovest, ville jeg stå midt i et dilemma.
Begge breve fik mig til at trække på smilebåndet og trænet lattermusklerne.

Om det ene brev, skrev jeg tidligere på Facebook:
Kære Bank,
Jeg takker jer, for at være en bank med humor. For 2 år siden var I meget modvillige, da jeg foreslog, at starte en pensionsopsparing. Sørme så om jeg ikke modtager et brev fra jer i dag, hvor I skriver "Der er sikkert stadig nogle år til, du går på pension, og det kan være en god idé at spare op, så du får ekstra økonomisk råderum og kan gøre de ting, som gør livet lidt rigere... når du går på pension".

Jeg ved ikke, om jeg er ene om at side tilbage med følelsen af, at banken har et lidt urealistisk syn på alder? Tvivler på, at regeringen er enig med Banken, om at 20 årig skal overveje at gå på pension om nogle år? :b
- Faktisk ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde af morskab xD

Det andet brev var en kærlig påmindelse, om at jeg ikke havde fået nyet x, i forbindelse med min virksomhed. Får jeg ikke gjort det indenfor 14 dage, frafalder min ret til produktet. Det sjove i denne sag er, at det er 5 gang jeg får denne besked fra dem.
Allerede første gang jeg fik besked på, at det var tid til at forny x, tog jeg fat i virksomheden og sagde: jeg ønsker ikke længere jeres produkt, så det er vel ikke nødvendigt at forny noget? Jeg formoder ikke, at det er for sent at melde fra uden ekstra gebyrer. Hvortil jeg fik svaret nej og blev lovet ikke at høre mere fra dem.
Fælles for de to breve er, at jeg ret hurtigt dømte de to virksomheder som uprofessionelle, ikke at have styr på sine ting/kunder og tænkte, at de gav mig en kærlig påmindelse om, hvad jeg synes er dårlig kundeservice - så det er hermed noteret, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at undgå at gøre det i min egen virksomhed.

Hele dagen har brevene rumsteret rundt i hovedet på mig: hvorfor var det lige, at jeg reagerede som jeg gjorde og kunne jeg lære noget af det?
Hvorfor min reaktion var som den var, er stadig en gåde for mig. Dog har jeg set en masse læring i det. Virksomheden der har givet mig et utal af chancer for at betale, mindede mig om, at der også er steder i mit liv, hvor jeg giver udtryk for en mening og en konsekvens, men jeg holder ikke fast i konsekvensen. Min mening bliver bare gentaget igen og igen.. I det uendelige.
Banken mindede mig om, at vi alle bare er mennesker og vi kan begå fejl - også i vores iver efter at tjene penge til virksomheden.

To breve blev til dagens munter indslag, og gav stof til eftertanke. Go' weekend.

Et stop for langt og stadig tjekket

Jeg havde en ret interessant oplevelse i dag. Oprindeligt var det min plan at løbe en tur efter morgenmaden, men det var som om at kroppen og hjernen ikke helt var enige om, hvilket tempo tingene skulle foregå i, eller for den sags skyld hvor kroppen skulle være.. Kroppen havde helt klart sin egen dagsorden: at sætte sig foran computeren, for at tage hul på dagens opgaver. Hjernen var samarbejdsvillig til en hvis grad - så udskydes løbeturen til efter frokost!

Tiden gik og inden jeg havde set mig om var kl. allerede 15.00, hvilket betød at jeg måtte ud af døren. Jeg havde en konsulentopgave ude i byen, der skulle løses.
Kroppen vågnede op, da den kom udenfor til stor jubel for hjernen. Tempoet var højt. Faktisk småløb jeg de 2 km. ned til stationen for at fange min bus.

Jeg sad i bussen og holdte godt øje med, hvor jeg skulle af, da jeg ikke kendte stoppestedet på forhånd. Pludselig ringede en gammel kontakt, og sagde at vedkommende havde haft mig i tankerne det sidste stykke tid. "Begejstrede mennesker glemmer jeg aldrig og folk som dig, vil jeg gerne arbejde sammen med" var et af mange venlige sætninger, der blev sagt under denne samtale. Behøver jeg at sige, jeg glemte at holde øje med, hvor jeg skulle af, da jeg blev helt opslugt af samtalen?

Jeg endte med at køre et stop for langt.. Jeg havde 15 min. til at finde en ukendt adr., der lå 2,2 km. fra hvor jeg var endt. Længe leve smartphones med GPS!
For anden gang indenfor 20 min. begyndte jeg at løbe - dog ikke for hurtigt da jeg ikke ville svede som et svin, og pruste som en hest, når jeg kom frem.

En sjov ting slog mig under denne transporttur: Når jeg dyrker motion, bidrager jeg til mig selv. I dag har du faktisk frarøvet dig, dit bidrag til dig selv, men heldigvis kan du blive så optaget af en telefonsamtale eller arb. foran computeren, at du helt glemmer tid og sted, hvilket medføre at du må løbe 4,2 km. samlet set for at nå din opg.

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg nåede frem på minuttet. Sjældent har jeg grint så meget og åbenhjertig fortalt hvordan min vej til arb. har været.
Fik da også en kommentar med på vejen "Hvordan kan du komme ind af døren, tørre en svedperle af panden, og bare se så pokkers tjekket ud, når din vej til arb. har været sådan?"
Mens jeg lige stod og fik vejret, fik jeg slynget en fin sætning ud, som er ret kendt indenfor coachingensverden "der er kun noget at give slip på. Jeg gav slip på, at jeg skulle have styr på alting".

Som du kan læse her på bloggen, er jeg pt. ret optaget af temaet "at bidrage". I dag fik jeg en kærlig påmindelse om, at jeg kan bidrage til mig selv, ved at huske at dyrke motion. Inden længe vil jeg dele et af de interview jeg har været ude og lave. En inspirerende kvinde jeg har fulgt på sidelinjen, har sagt god for at jeg deler hendes guldkorn her på bloggen. Jeg er vildt begejstret og glæder mig til at afslører hvem det er.