fredag den 11. november 2011

Sådan holder du gang i inspirationen

I dag ligger jeg og flyder i min store seng, med min lille lyserøde PC. Faktisk er jeg godt begravet i farverige puder og dyner. Jeg stikker kun næsen ud fra mit skul, når jeg skal på toilettet eller have noget mad. Det er ikke fordi, jeg er omgivet af snotklude og et termometer, at jeg opholder mig her (det er sjældent, at sygdom kan holde mig i sengen).

Når sandheden skal frem, er jeg ved at skrive mit første foredrag. Normalt ville jeg ha' sat mig ved et bord, med papir og kuglepen og meget skoleagtig arbejde mig fremad efter modeller. Det er bare ikke mig. På nogen måde. Jeg føler mig begrænset af det. Resultatet af mit arbejde, ville dog kunne tilfredsstillet mine gamle skolelærere - det er bare ikke dem, jeg vil tilfredestile eller holde foredrag for..

Derfor har jeg taget den beslutning, at jeg mindst en gang om ugen, vil side et nyt sted og arbejde - på den måde kan jeg forny mig, tænke nye tanker, få nye input. Det kan så nemt blive en vane, at sidde det samme sted og arbejde. Måske uden jeg har lagt mærke til det, tænker jeg også de samme (kedelige og uinspirerede) tanker.
Hvad med dig, hvordan får du dine mest geniale idéer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar