tirsdag den 8. november 2011

Indiansk cirkel, drømmetydning og noget der ligner børnetegninger

Den weekend vi lige har forladt, brugte jeg på noget helt særligt. Noget jeg ikke har prøvet før - kun hørt en smule om. Nemlig drømmetydning.
Når sandheden skal frem, havde jeg ikke sat mig ind i, hva' pokker jeg skulle opleve i weekenden. Tænkte blot at drømmetydning lød alternativt, spændende og som en god mulighed for at grine mig igennem en hel weekend.

Nogle dage inden worshoppen modtog jeg en mail med nogle praktiske informationer, hvor der blandt andet stod, at vi skulle side i en indiansk cirkel og lave nogle øvelser. Indiansk cirkel? Interessant, tænkte jeg.. Et kort øjeblik overvejede jeg, om det var værd at tage på denne workshop. Det der-sens indianske cirkel lød alligevel lidt mærkeligt! Og måske var det en brøkdel af underlige ting, jeg ville blive udsat for?

Mødet med den indianske cirkel
Med fare for at jeg er helt galt på den, vil jeg påstå, at en indiansk cirkel er at side i rundkreds. Jeg så i hvert fald ingen forskel. Det eneste iøjenfaldende var en bunke indiske puder, der var stablet oven på hinanden i midten af cirkel. På toppen af puderne lå et stort fad og 3 lotus blomster lysestager med levende lys. Indiansk cirkel = spirituelt udtryk for en almindelig rundkreds i mine øjne.
Ret mig meget gerne i kommentarfeltet hvis jeg tager helt fejl!

Drømmetydningens kunst
Af alle de øvelser vi blev guidet igennem, har jeg valgt en ud, som jeg vil dele med jer. Øvelsen gik i al sin enkelthed ud på at tegne en drøm, du på et tidspunkt har drømt i dit liv. Dernæst skulle vi fortælle om vores drøm/tegnen til en anden. Da vi havde fortalt færdigt, var lytterens fornemmeste opgave at stille alle mulige og umulige spørgsmål. Hvad betyder x? Hvis du nu fortæller din drøm herfra og undlader det element, hvad sker der så? Hvis vi vender tegningen på hovedet, hvad ser du så? Ect.

Her er tegningen af min drøm:

Min drøm beskrevet i ord:
Den drøm jeg valgte at arbejde med, drømte jeg tilbage i 1. klasse. Den handlede om, at jeg var nede i mit klasselokale og jeg var udenfor flokken. Jeg følte mig simpelthen ikke velkommen. Det var tydeligt for mig at se, hvilket fantastisk fællesskab de andre havde. De grinte, legede, havde tillid til hinanden og kunne virkelig godt lide hinanden. De var badet i lys og lykke, mens jeg selv sad i mørket og frøs. Det skar i mit hjerte, at jeg ikke var den del af al det lækre mine klassekamerater var omgivet af og derfor forlod jeg klassen. Jeg gik gennem en kold glasgang. Alene og nedtrykt.
Min vandren førte mig til skoletandlægen. Faktisk var det mig, som stod i den hvide kittel badet i tandlægelyset. Jeg havde magt. Magt over de andres skoleelevers tænder - for hvis jeg havde lyst, kunne jeg bore løs i deres tænder. Hvilket jeg gjorde. Så kunne de lære det!
Jeg fandt en umiddelbar tilfredsstillelse ved at stå i rampelyset - jeg elskede opmærksomheden og tilliden børnene viste mig, men jeg vidste at jeg fik den af forkerte grunde. Det var ikke mig som person de så op til, men den autoritet jeg havde som tandlæge.
Her vågner jeg. Eller i hvert fald kan jeg ikke huske mere af den drøm.

Vedkommende der lyttede stillede en masse spørgsmål og sådan kom den nye tegning af drømmen til at se ud:
Og hvordan skete det? Jo, tegningen tog udgangspunkt i præcis den samme drøm. Denne gang havde jeg fået til opgave, at koncentrer min energi om de vigtigste elementer i min drøm - de steder i drømmen, som jeg oplevede, der virkede stærkest på mig.
Indenfor coachingens verden ville vi sige, at vi havde arbejdet med skyggesider (de sider vi ikke vil vedkende os selv) og lavet et mønsterbrud (set kvaliteten af at være på den måde, jeg ikke ville være).
Jeg gik fra at være pinlig over at havet drømt jeg smadrede andres tænder, til at stå ved mig selv og mit eget lys.
Jeg var ikke udenfor i klassen. Vi var blot forskellige. En af de kvaliteter mit drømme jeg repræsenterede var mod - det brugte jeg til at forlade klassen, for at finde min vej. Finde mig. Undervejs i den proces med at finde mig selv, fandt jeg min egen jordforbindelse og slog rødder (hvis tegning nr. 1 ses på hovedet, vil det gule der skal være spotlys på mig hos tandlægen, ligne en nedefra kommende kilde af lys). Denne jordforbindelse gjorde, at jeg blomstrede og fandt frihed, kærlighed og støtte til at fastholde disse to værdier i mit liv.
Jeg vil påstå at drømmetydning er selvudvikling på højt plan. Det er ikke bare en drøm. Der er lærerige budskaber at hente. Denne drøm viste mig tydeligt et mønstre, jeg har i mit liv, som jeg kan spore helt tilbage til mine tidligste barndomsår. Når jeg føler mig udenfor eller anderledes end andre, bliver jeg optaget af at få anerkendelse for mine handlinger og når jeg får den anerkendelse, føles det helt tomt alligevel! Når jeg tør stole på mig selv og ikke betvivle min værdi her i livet, stråler og blomstre jeg, hvilket har den bivirkning at jeg skaber små og store mirakler.

Gad vide hvad der vil ske, hvis vi begyndte at snakke om drømme? Hvad nu hvis børn ikke skulle holde på deres sjove, skøre, uhyggelige, voldsomme og indsæt selv flere ord drømme? Måske ville vi få mere hele mennesker?

NB: Service meddelelse til de nysgerrige. Ved at klikke på dette blogindlægs titel, kommer I direkte over på Gittes hjemmeside. Gitte er den kvinde, som ledte denne workshop, jeg har skrevet om.

1 kommentar:

  1. Hej Mai
    Tak for din skønne deling af oplevelser fra workshoppen.
    Smiler; i intro-brevet skrev jeg at vi skulle lave indiansk DRØMME-cirkel.... det var den øvelse, hvor drømmeren deler en drøm med gruppen, som derefter 'drømmer med' på drømmen, og kommer med egne reflektioner:)
    Beklager hvis min intro ikke har været helt tydelig- så kan jeg godt forstå du har undret dig over 'cirklen' :)
    Knus fra mig

    SvarSlet