På opdagelse i det med at bidrage

De sidste par dage er jeg virkelig gået på opdagelse, i hvordan jeg kan bidrage til andre mennesker - både på velkendte og nye måder.

Jeg prøvede noget nyt den anden dag. Min status på Facebook blev brugt til at give ting væk, jeg ikke længere havde behov for. Jeg skrev noget a la "Jeg har DVD'er, tøj og smykker, som søger nye og kærlige hjem. Hvis du er hurtig, kan det blive dit kvit og frit. Eneste betingelse er at du selv kommer forbi og henter det". Det var lidt grænseoverskridende at skrive, da jeg har en god blanding af private og forretningskontakter på min profil.
Selve opdateringen blev skrevet og slettet en gang eller to, før jeg tog mod til mig og trykkede del. Puha! Så var der bare tilbage og vente. Jeg turde dårligt se, hvordan det blev taget imod.. Mine private kontakter var jeg ikke nervøs for. Dog var jeg lidt i tvivl om, det ville støje for meget i forhold til mine forretningsmæssige kontakter. Jeg havde en del tanker, de første 5 min. efter statussen var delt. ”Var det nu også klogt?”, ”Hvad sker der, når jeg åbner op for hele mig på Facebook, og ikke kun stiller spørgsmål og deler sjove ting?”. Tanker og bekymringer var der nok af.
Var der grund til bekymring? Egentligt ikke når jeg kigger på tilbagemeldingerne: to likes fra forretningsforbindelser og nogle veninder der viste stor interesse. Jeg var selv vildt begejstret over tilbagemeldingerne og stolt over at jeg delte denne status (jeg gjorde noget, som jeg synes var grænseoverskridende!).

En interessant ting jeg lagde mærke til ved en af mine veninder, var at hun havde svært ved at tage imod de ting hun godt kunne tænke sig. "Mai er du sikker på, det er ok at jeg tager alle de her film? Jeg nøjes altså gerne med mindre." og andre sætninger i den retning, blev sagt en del gange af hende, før jeg begyndte at pakke tingene ned for hende.

To sider af samme sag
Jeg havde svært ved at bidrage og min veninde havde svært ved at tage imod. Disse to eksempler (blandt mange) bekræfter mig i min egen idé, om at vi er mange som har svært ved at bidrage og/eller tage imod. Måske har vi allerede en følelse af at bidrage meget, men andre ser det ikke, eller vi føler ikke vi bidrager overhovedet og folk siger ofte til en ”husk nu også at tage imod engang imellem”.

Denne oplevelse er ikke gået ubemærket hen hos mig. Jeg er blevet ret nysgerrig efter at vide, hvad der kan ske, hvis alle åbner op og bidrager til et større kollektivt flow, samt husker at tage imod en gang imellem. Jeg har ikke indflydelse på hvordan andre opføre sig og dermed er det dumt at forsøge at ændre det i mine ydre omstændigheder. Dog har jeg rig mulighed for at arbejde med mig selv i forhold til dette. Jeg kan tage ansvar for at blive endnu bedre til at bidrage og blive ved med at finde nye måder at bidrage på, samt træne at tage imod. For at dette skal blive en realitet har jeg brug for nogle praksis der kan støtte mig.

Mine praksis de næste 30 dage:
- Jeg vil interviewe 5 menneske ud fra emnet at bidrage.
- Jeg vil bidrage med en ny ting hver dag.
- Jeg vil skrive ned, hvor jeg kan blive bedre til at give og modtage.
- Jeg vil lave en collage, hvor jeg på en kunstnerisk måde, udtrykker hvad det vil sige for mig at give og modtage.

Jeg starter mine nye praksis fra i dag. Lige nu! Hvorfor udskyde noget til i morgen, som jeg kan starte op nu?

De bedste tanker Mai

Hallo.. Er der nogen hjemme?

.. Sådan sagde Hugo tilbage i mine barndomsår i midten af 90'erne. Og ja der er nogen hjemme. Jeg er her. Lige her!
Det er godt nok længe siden jeg har givet lyd fra mig - nogen vil mene for længe.

Så hvad skete der egentligt? Jo.. Jeg besluttede mig for at blogge igen. Indrømmet jeg havde ikke lagt en gennemtænkt plan for at bloggen men blogge ville jeg. Det gik også fint med at blogge, indtil jeg blev ramt af følelsen "du har ikke noget at bidrage med". Av! Var det sandt? Måske ikke, men jeg tog følelsen til mig og gemte mig bag undskyldningerne "jeg har travlt med min mastercoach udd. og at drive forretning" + en masse andre undskyldninger, for ikke at erkende hvad det egentligt handlede om. Undskyldningerne virkede til at være logiske forklaringer, og mine omgivelser gav mig da også ret i flere af dem. Fx. at tiden til det kunne være svær at finde.

Følelsen af ikke at bidrage med noget rumsterer stadig. Bl. a. lige nu hvilket er okay. Følelser er følelser, og dermed ikke den endelige sandhed om mig (heldigvis). Jeg kan selv vælge, om jeg vil lade denne følelse styre showet og pive over at jeg ikke opnår mine ønskede mål, eller om jeg vil trodse følelsen af ikke at kunne bidrage med noget. Jeg vælger det sidste. Jeg trodser frygten!

Set i bakspejlet har jeg trodset frygten og bidraget flere gange mellem sidste blogindlæg og dette:
- Jeg har været ude og teamcoache gratis hos 2 teams.
- I samarbejde med et team arrangerede jeg et kæmpe sæbeboblearrangement på Rådhuspladsen.
- Da jeg blev færdig med min mastercoach udd., tog jeg den halve kage med mig og delte ud til de mennesker, jeg mødte på min vej - Gratis kage er et hit!
- Jeg har smilet til min. 5 fremmede mennesker i løbet af en dag de sidste mange mdr.
- Jeg har oplevet en naturkatastrofe med ro i sindet, hvilket gjorde at jeg kunne være der for andre.

Der findes mange måder at bidrage på og jeg leder stadig efter nye. Hvad ser du som et bidrag og hvordan bidrager du til dig selv og andre?