.. Sådan sagde Hugo tilbage i mine barndomsår i midten af 90'erne. Og ja der er nogen hjemme. Jeg er her. Lige her!
Det er godt nok længe siden jeg har givet lyd fra mig - nogen vil mene for længe.
Så hvad skete der egentligt? Jo.. Jeg besluttede mig for at blogge igen. Indrømmet jeg havde ikke lagt en gennemtænkt plan for at bloggen men blogge ville jeg. Det gik også fint med at blogge, indtil jeg blev ramt af følelsen "du har ikke noget at bidrage med". Av! Var det sandt? Måske ikke, men jeg tog følelsen til mig og gemte mig bag undskyldningerne "jeg har travlt med min mastercoach udd. og at drive forretning" + en masse andre undskyldninger, for ikke at erkende hvad det egentligt handlede om. Undskyldningerne virkede til at være logiske forklaringer, og mine omgivelser gav mig da også ret i flere af dem. Fx. at tiden til det kunne være svær at finde.
Følelsen af ikke at bidrage med noget rumsterer stadig. Bl. a. lige nu hvilket er okay. Følelser er følelser, og dermed ikke den endelige sandhed om mig (heldigvis). Jeg kan selv vælge, om jeg vil lade denne følelse styre showet og pive over at jeg ikke opnår mine ønskede mål, eller om jeg vil trodse følelsen af ikke at kunne bidrage med noget. Jeg vælger det sidste. Jeg trodser frygten!
Set i bakspejlet har jeg trodset frygten og bidraget flere gange mellem sidste blogindlæg og dette:
- Jeg har været ude og teamcoache gratis hos 2 teams.
- I samarbejde med et team arrangerede jeg et kæmpe sæbeboblearrangement på Rådhuspladsen.
- Da jeg blev færdig med min mastercoach udd., tog jeg den halve kage med mig og delte ud til de mennesker, jeg mødte på min vej - Gratis kage er et hit!
- Jeg har smilet til min. 5 fremmede mennesker i løbet af en dag de sidste mange mdr.
- Jeg har oplevet en naturkatastrofe med ro i sindet, hvilket gjorde at jeg kunne være der for andre.
Der findes mange måder at bidrage på og jeg leder stadig efter nye. Hvad ser du som et bidrag og hvordan bidrager du til dig selv og andre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar