Lørdag morgen opholder jeg mig et sted i Vig. Langt væk fra mit normale hektiske liv i Kbh.
Her starter jeg dagen med, at tage et bad - et tiltrængt et af slagsen.
Da jeg kommer tilbage på værelset og har fået tøj på, tænker jeg "mon ikke det er en god idé at smøre lidt creme i hovedet".
Til min store skræk, ser jeg at min små rejse shampo, balsam og creme ikke havde de 'rette' mængder tilbage. Shampoen var ok. Balsam var der intet taget af. Cremen var ikke længere fyld, som den burde ha' været. Her slår det mig, at jeg lige har vasket hår i en rigtig dyr creme, fra et lækkert hotel i New York.
Hvordan tror du resten af dagen gik?
Jeg dummede mig flere gange den dag. Sådan rigtig dummede mig. Jeg var hende, man kun læser om i de pinlige historier i bladene. På trods af alt den pinlighed, valgte jeg at grine af det. Faktisk fortalte, jeg de første mennesker jeg mødte lørdag morgen, om hvad der ikke er det bedste at vaske hår i.. (Det skal lige siges, at jeg kendte dem!)
Måske er det slet ikke så farligt at åbne op, over for vores små dumheder vi begår. Jeg lærte at det har fordele for mig, hvis jeg kan være overbærende for mig (selv og andre).
Det giver i hvert fald mig, anledning til at få andre til at smile for en stund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar